Historie og udvikling:

• De gamle LC-sløjfer blev udviklet tilbage i 90'erne, og komponenterne udgik i 2010. Disse systemer blev ofte konverteret til FDP, men den gamle kommunikationsprotokol blev bevaret i stedet for at udskifte de gamle S200-enheder til nye AP200-enheder, som kunne køre den nuværende digitale kommunikation på SLC-kortene.

Kompatibilitet:

• FX 3NET har aldrig været født med LC-enheder, men kan kommunikere med SLC-sløjfekortet. LC-enheder udgik, da forgængeren FX NET var på markedet, men FX NET kan anvende både LC- og SLC-sløjfekort. FX 3NET og FDP kan kun anvende SLC-sløjfekort, men SLC-sløjfekortet kan håndtere både LC- og SLC-protokollen.

Protokoller:

• Hvis der køres LC-protokol, vil alle enheder anvende denne gamle protokol, inklusiv nye AP200-enheder, som også er bagudkompatible. Hele sløjfen vil køre LC-protokol med de begrænsede programmeringsmuligheder, der eksisterede i 90'erne. For eksempel kan lydstyrke og toner i sirenerne ikke styres fra softwaren, men kun via dip-switch.

Begrænsninger:

• Der er kun 99 adresser tilgængelige på enhederne, selvom drejehjulene kan sættes på op til 159. Brandtryk programmeres som Monitor modul (input modul) på LC-protokol, hvilket gør systemet mere simpelt og begrænset.

Opgradering til SLC:

• For at undgå at udskifte alle enheder til nye, kan op til 20 gamle LC-enheder bevares på en sløjfe. Eksempler på enheder med lang levetid inkluderer IO-moduler, brandtryk og termodetektorer. Disse kan bevares, mens kun optiske detektorer opgraderes til SLC-protokol.

Tekniske forskelle:

• En stor forskel mellem LC og SLC er kravene til sløjfemodstand. LC må maksimalt være 40 ohm, mens SLC må være 60 ohm, hvilket tillader 50% længere sløjfer. LC er desuden følsom over for elektrisk støj, da det er gammeldags puls-bredde moduleret kommunikation, mens SLC er digital kommunikation med mere information mellem enhederne.

Praktisk eksempel:

• Et eksempel er PW 5, der måles til 861, hvilket betyder, at puls top nummer 5 skal have en længde på 861 µS. Problemer med PW5 (TYPE IDENTIFICATION) kan give anledning til "ukendt enhed", som sandsynligvis skyldes støj. Det er vigtigt at sikre, at modstanden er mindre end 40 ohm på LC (eller 60 ohm på SLC), især i gamle installationer med tyndt PDS-kabel, som kan have høj ohmsk belastning på selv korte kabler.  Anvend multimeter til at tjekke sløjfemodstanden på f.eks. LC (minus til minus skal være mindre end 20 ohm) eller gå i "idriftsættelsestilstand", hvor modstanden skal være mindre end 40 ohm.

Udgivet til: Schneider Electric Danmark